Velkommen til Foreningen for Expressive Arts Danmark.

Expressive Arts (EXA) er en betegnelse for kunstbaseret psykoterapi, pædagogik, coaching og supervision.
I EXA arbejdes skabende med flere kunstneriske discipliner såsom musik, poesi, dans, teater og visuel kunst.

EXA indebærer en holdning til kunst, undervisning, coaching og terapi som blandt andet tager udgangspunkt i at
  • mennesker udvikler sig gennem sansede erfaringer
  • dialog med kunstværker giver nye og ofte uventede indfaldsvinkler på kendte problemer
  • kunsten rummer mangetydigheden i vores erfaringer
  • arbejdet med kunsten lærer os at lytte, se og lege på en nærværende måde

Vort formål i Foreningen for Expressive Arts Danmark er at
  • danne netværk for alle der arbejder med eller interesserer sig for en fænomenologisk og kunstbaseret tilgang til psykoterapi, pædagogik og coaching.
  • skabe muligheder for formidling af ideer og inspiration mellem foreningens medlemmer.
  • støtte udbredelsen og den fortsatte eksistens af kunstbaseret psykoterapi, coaching og pædagogik i Danmark.
  • arbejde for inspirationskurser og efteruddannelseskurser for foreningens medlemmer.